Dansk Hattefabrik A/S
.
Kradsemaskiner i sliberiet ca. 1967. Fra V: Eli ("Røde" Jensen, Robert Stegemüller og en ukendt.
Hattefabrikken lukkede i 1970.
Lidt historie:
I 1832 flyttede fabrikant J.C. Modeweg sin klædefabrikation fra København til Brede Klædefabrik, og i de følgende årtier opbyggede han her en af landets førende tekstilfabrikker. Den afsides beliggenhed betød, at produktionen blev organiseret i et fabrikssamfund, hvor fabrikanten sørgede for alt, også boliger, skolegang, og undervisning.
"Omkring 1890 oprettedes en underafdeling for hattefabrikation i Brede. Den uddannede arbejdskraft blev i høj grad rekrutteret i Tyskland. Hans Cohn (1874-1947) var opvokset ved faderens hattefabrik i Berlin. Han blev i 1900 hidkaldt som specialist for at sætte system i Bredes hatteafdeling. Under den landsomfattende tekstilstrejke, der også ramte Skodsborg hårdt, blev afdelingen - mest af taktiske grunde - omdannet til en selvstændig hattefabrik. Hans Cohn blev direktør for det nye aktieselskab. I de gode hattekonjunktursår op i mod 1. verdenskrig voksede fabrikken til stadighed, og i 1913 flyttede hele virksomheden til Skodsborg. Hattearbejderne, hvoraf op i mod 1/3 var tyske indvandrere, boede i fabrikkens arbejderboliger, lærte i fabrikkens skole og asyl, købte ind i fabrikkens marketenderi og levede kort sagt deres liv i og omkring hattefabrikken. I 1917 boede der 71 voksne og 62 børn i de fire arbejderhuse ved hattefabrikken. Det resterende personale boede efter gammel tradition i arbejderbyen Nærum.
Omkring 1930 rådede hattefabrikken over i alt 8 arbejderboligblokke (heraf tre i Nærum) til et personale på ca. 200, der årligt producerede ½ mill. Hatte.”
Sitat fra bogen ” STRANDVEJEN - FØR OG NU", Bind 1, Politikens Forlag, 1995.
Hattefabrikken 1964-70.
Kort fortalt om min tid på fabrikken:
Undertegnede startede på fabrikken i maj 1964, Formand i sliberiet den gang var Henry Nielsen. Jeg startede med at forarbejde damehattestumpe fremstillet af dyrehår , hvor stumpene blev opkradset på såkaldte ”kradsemaskiner”, og var også med til at ”stryge”de farvede stumper for at både impregnere dem, men også gøre dem glansfulde. Imprægneringen bestod , såvidt jeg husker af af vand, sprit, formalin og myresyre, ca ¼ del af hver væske. Udsugningen av direkte mangelfuld, og det var ikke rart at sidde og indånde de stærke dampe som opstod når vi bearbejdede stumpene på de varme strygeskiver. Dette arbejde var på den tid sæsonarbejde, forår og sommerarbejde. Ud på efteråret blev jeg forflyttet til farveriet, hvor jeg hjalp til med at stampe uld som derefter blev nedsænket i en blanding af svovlsyre og vand. Efter en tid i syreblandingen blev ulden sentrifugeret og senere tørret og renset. Det var hårdt arbejde og der var koldt i farveriet, sjældent over 14 grader når vi startede op om morgenen ved 7 tiden. Om vinteren blev jeg overført til spinderiet, under ledelse af Eli Kristiansen, og her arbejdede jeg forskellige steder i produktionen frem til 1970. Larmen var øredøvende, men høreværn var ikke påbudt. Der var ogå meget støv i luften, men ingen brugte støvmaske. Mine slimhinder i hals og næse blev stærkt beskadiget på grund af dette. Jeg husker også at jeg vinteren 1968 arbejdede en tid på systuen hos fru Abrahamsen, hvor jeg var med til at færdiggøre herrehatte. På dage hvor der ikke var så meget at lave blev jeg ofte sat til at hjælpe "altmuligmand" Frits Hansen med forskelligt arbejde udendørs på fabriksområdet, eller køre med chauffør Rasmussen som medhjælper i fabrikkens lastvogn til lossepladsen eller andre steder i området.
I årene 1965 - 70 fotograferede jeg en del på fabrikken, det kunne være arbejdere i arbejdssituationer, maskiner i produktionen, gruppebilleder av arbejdere og andet. Før fabrikken lukkede fik jeg til opdrag af direktør Bjarne Senn at fotografere nogle maskiner som skulle sælges til Italien eller Tyskland. Jeg sluttede på fabrikken 16. februar 1971, etter at have arbejdet videre efter lukningen af fabrikken i 1970, hvor jeg var med til at rydde op inde og ude på fabriksområdet.
Nedenunder finder du nogle af de billeder jeg tog i årene 65-71. Perry Øie
(De fleste billeder er videregivet til Historisk Arkiv i Rudersdal Kommune, hvor de vil blive bevaret for eftertiden)
Nogle af personerne er ukendte. Er taknemmelig for hjælp til identificering af disse. Kontakt os HER
Over til billederne: Tryk på de små billeder for at gøre dem større.
Copyright: Perry Øie
Gerda Drejer kontroller stumpe.. 1966 Farvemester Peter Jensen Dir. Hans Bellers og dir. Bjarne Senn gratulerer smed
A. Jakobsen med 40 års jubilæet. 1967.
. .
Fra spinderiet 1965. Fra v: Henry Beck, Inger Sørensen, Villemoes Jensen. 1965/66. Willy Carlsen. Altid smilende og frisk mand. 1966
Willy Carlsen, Svend Christensen, Margrethe f/ Sørensen
og en foreløbig ukendt.
Tømrer Larsen og Robert Stegemüller. Ca, 1967-68 Klappemaskine 1965 Smedene Rasmussen, Mikkelsen og Jakobsen. 1968-69
Sliberiet ca. 1966. Bagerste række: Henry Nielsen, Kurt Christensen, Leif Petersen og Eskild Hansen.
Midterste række: Kaj Madsen, Perry Øie, Aksel Jensen, Erik Nielsen og Eli Jensen.
Siddende foran: Rigmor Christensen, Robert Stegemüller og Gerda Drejer.
Sliberiet ca. 1967. Ukendt dreng. Poul Jørgensen. 1968 Kurt Andersen ("Maleren") laver specialarbejde. 1968
Smed A. Jakobsen svejser. 1969. Fru Edith Lewalski. 68 Dir, Senn og smed Edvard Jakobsen. 40 års jubilæum 1967.
Maskin i spinneriet. År: Ca: 1968. Villy Carlsen Fyraftensbajer. Eli Kristiansen og Leif Petersen og smede. 71.
Farvemester Hansen 66 Henry Beck måler valket stump 68 Maskin i spinneriet 68 Henry Beck igen. 68 Margrethe f/ Sørensen 68
Poul Jørgensen. 1967 Rigmor Christensen 1966 Ukjent. 1968 Eli Jensen og Arne Naamansen Gamle Poul. 1968
Billede fra gården ud mot Skodsborgvej. 1970. Snefejer Robert Stegemúller Ølpause. Paul Jørgensen og smed Jakobsen. 1968
Diverse maskiner i spinderiet. 1968-69 Jørgen Larsen 67 Fra fabriksgården . 68 Pressemaskiner. 1969-70
Poul Jørgensen og ukendt arbejderske. 1968 Svend Andersen 68 Ukendt arbejder. 68 Maskin i spinderiet. 1958
LN. 25 års jub. 1968 Fra samme jubilæumsfest 1968. Ølpause. Frits Hansen og Leif Petersen. 1969
"Strygeriet". Her blev damestumperne "strøget" på en roterende, varm strygeskive. Afslapning i forårssolen. Hans Holm og Edith Lewalski. 68.
Stumperne blev indsmurt med en blanding af myresyre, formalin, sprit og vand. Ud-
sugningen var dårlig og det var ikke rart at arbejde her. Ukendt fotograf.. 60 årene
Axel Pedersen. 1966-67. Elektrikeren. 1966 Farvemester Peter Jensen og Frits Hansen. 1968
Enrico Gudnitz 67 Eskild Hansen 67 Billeder fra fagforeningens julefest 1969. Den sidste før lukningen.
Poul Jørgensen Gerda Drejer Robert Stegemüller Ukendt arbejder
TIL TOPPEN AV SIDEN
Opdateret 18/02/2013